Pakkeleg og sjove kastanjedyr
I denne her uge har vi lært om, hvad man skal have med på lejr, så vi er klar til weekendens overnatning. Vi har blandt andet lært, at det er vigtigt at huske tandbørsten, også selv om vi er spejdere, og at yndlingsbamsen skal blive hjemme, så den ikke risikerer at blive væk (men en af de andre må godt komme med). Så når der skal pakkes til weekenden, så er det ikke kun mor og far, der skal lave noget. Bæverne ved nemlig helt selv, hvad de skal have med!
Selvom der var travlt med “at pakke taskerne”, var der også tid til at lave flotte og seje kastanjedyr, hvor både bævere og ledere blev udfordret! Og så fik vi tegnet lejrpladser, så vi ved hvordan de kan se ud, næste gang.
Bæverhilsner lederne – som glæder sig til at se jer alle sammen i morgen!