Avedøre Gruppe

Avedøre Gruppe

Vi er spejderne der kan!

Juniorerne indtager Camp Adventure

13. juni 2021 · Junior, Nyheder · Skrevet af Kia

I sidste weekend var juniorerne på aller første lejr – og det var mega fedt!

Lejren startede fredag aften med en køretur til Haslev, hvor vi overnattede i sheltere. Aftensmaden stod på pasta og kødsovs over bål, som spejderne selvfølgelig stod for at lave. Efter opvask havde vi troldeceremoni, hvor alle de nye trolde fik deres egen trold og blev en del af den store troldefamilie. Og så blev de nye bålkapper indviet til lejrbålet.

Lørdag morgen blev vi vækket tidligt af solskin og fuglefløjt efter en dejlig nat i soveposerne. Efter en lækker havregrød og oprydning gik turen til Camp Adventure. Alle mand var med oppe i det 45 meter høje trætårn og det til trods for højdeskræk! Det er nok Sjællands bedste udsigt – der var i hvert fald flot over trætoppene.

Efter en hurtig frokost gik turen videre til klatreparken. Her blev både spejdere og ledere udfordrede med klatrebaner i op til 25 meters højde! Og med flere hunderede meter lange svævebaner!

Lederne siger tak for en fantastisk lejr og på gensyn på sommerlejren!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*