Avedøre Gruppe

Avedøre Gruppe

Vi er spejderne der kan!

Nytårsweekend 17/18

18. januar 2018 · Bæver, Nyheder, Trop, Ulve · Skrevet af Kia

Så er det nye år skudt i gang med et brag! Hele gruppen har været af sted til Dehnshytten på nytårsweekend med kinesisk tema!

Fredag blev der fundet sengepladser, spist madpakker og lavet lanterner inden det blev tid til at hoppe i soveposerne og høre godnathistorie.

Lørdag startede vi dagen med morgenløb rundt på grunden og flaghejsning. Morgenmaden stod på kinesisk havregrød – det var ikke spejdernes favorit, så søndag blev det ganske almindelig dansk havregrød. Om formiddagen var vi på løb, hvor vi både lærte at spise med pinde, lavede kinahatte, stegte hjemmelave forårsruller og lavede skrifttegn på læderlapper. Om eftermiddagen gik vi til stranden, hvor alle lommer blev fyldt til randen med sten.

Da mørket havde lagt sig, kom vores præst Birgittet, fra Avedøre kirke, og holdt andagt ude blandt træerne. Til aftensmad var der mongolian BBQ, hvor spejderne selv kunne vælge ingredienserne. Det var super lækkert og pindespisnings-færdighederne blev afprøvet med stor succes! 

Traditionen tro afholdte vi lejrmål, dog blev vi indenfor i varmen foran pejsen. Efter lejrbålet var der aftenløb, hvor en drage og tre onde ånder var kommet i vores verden fra det hinsides. Ved hjælp af lys fik vi hjulpet dragen tilbage til sin egen verden – heldigvis uden at nogen af spejderne blev taget af ånderne.

Alle lederne siger tak for en fantastisk weekend og ser frem til 2018, som byder på masser af spejder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*